Femø

I Smålandsfarvandet

Faktaboks om Femø

Femø (udtales af de lokale som fem-ø) er en ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Øen er en del af Lolland Kommune.

Areal: 11,38 km².

Indbyggere: 110

Højeste punkt: Issemosebjerg, 22 meter over havets overflade.

Femø er med sit bakkede morænelandskab den mest kuperede af øerne i Smålandsfarvandet. Øen rummer med sine pilehegn og snoede veje mange naturoplevelser. Flere af øens offentlige stier blev renoveret i 2013 og giver rige muligheder for cykel- og spadsereture. Øen er delt i to af et meget lavtliggende inddæmmet område, Bækkenet, der delvis ligger under havets overflade. Fra øens vestside kan man se Storebæltsbroens pyloner, 53 kilometer væk. Fra nordspidsen kan man se den gamle Storstrømsbro, 30 kilometer borte. Øen har egen læge, købmand på havnen, smed, kro, cafe, bibliotek, museum og kursuscenter.

Femø har tre byer: Nørreby og Sønderby samt havnebyen. De mange gamle huse og et virvar af små stier er et af øens særkender. De to byer er stjerneudskiftede, og de mange levende pilehegn i skellene langs markerne er karakteristisk for Femø. Tidligere var frugtavl sammen med landbrug en vigtig beskæftigelse på øen, men i dag er landbrug det klart vigtigste erhverv. Hovedafgrøderne er korn, raps, majs og sukkerroefrø. Derudover er der lidt vinavl.

Femø er kendt for den årlige kvindelejr, der har været afholdt på øen siden 1971, og for Femø Festival (tidligere kaldt Femø Jazzfestival), der første gang løb af stablen i 1970 og afholdes hvert år i starten af august. Der afholdes årligt Femø Fortællefestival, første gang 19. aug. 2023. Desuden er der et sommerhusområde, kaldet "Udstykningen", på øens østside.

På havnen ligger øens eneste dagligvarebutik, kaldet Havnehøkeren, betjent af frivillige.

Der er færgeforbindelse til Femø fra Kragenæs på Lolland. Turen tager 55 minutter.

Der har tidligere være landingsbane for små fly, ved siden af Femø Kro. Der er nu ingen landingsbane for små fly på øen.

Femø Havn er flittigt benyttet af lystsejlere i sommerhalvåret.

Kilde Wikipedia

Livet på Femø, dengang i nittentyverne

Femø og Afrika - hvad har de lige med hinanden at gøre? Intet, dog lige bortset fra øens form, det var i hvert fald med denne indledning at Achton Friis indledte sin beretning fra Femø.

På den 2065 tønderland store ø, var der dengang 94 huse, 10 parcelsteder og 52 gårde på cirka 50 tønderland.

Det iagttages at Femø efter de første sonderinger er noget forskellig fra Fejø. Sønderby var en meget smuk landsby på den del af øen hvor terrænet varierede , usigtspunkterne var gode - der hvor øen ragede helt op på 18 meter.

Haverne var frodige i Sønderby, mellem de rige bøndergårde og huse - byens udstrækning var stor, dens veje og stier var mangfoldige og der herskede en fulde af lunhed og hygge.

Som på mange andre øer, beskrives gadekæret som det yndigste og Achton Friis giver udtryk for at han sent vil glemme Femøs veje og stier, aldrig har han set så mange på et lille areal.

Nørreby var noget større end Sønderby, dengang. Faldet i landskabet fra Nørreby ned mod Bækkenet, som var opdelt i terrasser bugnende af frugttræer, fik minderne om fjerne steder til at blomstre op, vingårde i byer som Vaud og Valais i Frankrig meldte sig.

Industrialiseringen af landbruget var også komme til Femø. Beskrivelser af nye store moderne bondegårde med avlsbygninger som mere ligner maskinværksteder og med villalignende stuehuse var dukket op, kan der læses om. De store bygninger (rædsler) var ofte skjult under store barmhjertige trægrupper i takt med at disse nye ejendomme erstattede gamle udtjente og uproduktive bindingsværksejendomme.

Langs digerne som skulle beskytte de lave dele af øen mod stormfloder berettes om gråpilen, kællingetand, brudelys og mange andre vækster der pryder digernes beskyttende funktion - en enkelt lærke havde åbenbart glemt at det i september ikke længere er sæson for lærkesang.

Svalerne var begyndt at samle sig på telefontrådene langs vejen, blæsten fik trådene til at synge som furier og mange fra det ganske land vil på grund af blæsten bekymre sig om frugten på træerne - blæser den nu ned, men disse bekymringer har bonden på Femø ikke, her kan blæst normalvis være ligegyldigt da mængden af frugttræer er fuldstændig overvældende.

“Jeg trodser mig mod blæsten over til øens kirke, der ligger ensom på markerne vest for Sønderby. Den minder i nogen grad ved sit ydre om Fejø” Sådan indledes beskrivelsen ag Femø Kirke. En kirke med lavt tårn med pyramidetag, en kirke der beskrives, set igennem meget kritiske briller - hvor moderniseringer og tilpasninger betragtes som misgreb. Kirken bliver beskrevet meget fyldestgørende og tager nærmest halvanden side af beretningen fra Femø, gad vide hvad øens beboere har tænkt, når de har læst den svada om deres kirke, Jesus har sikkert korset sig på sit krucifiks.

Ung pige fra Femø

Kristen Jensens gård

En sær fremtoning på Femø, dengang i nittentyverne, var Kristen Jensen. Hans gård på det tidspunkt var den mest faldefærdige, man kunne forstille sig. Kristen Jensen frabad sig dengang at blive fotograferet eller portrætteret , Achton Friis skriver om Kristen Jensen:

“Kristen er en gammel karl, lang, tør og stiv som et plejlskaft og med et lille loddent fuglehoved på en tynd hals.”

Bondegården han ejede blev opført helt tilbage i 1743 og mængden af æbler og pærer der har groet og været høstet igennem alle årene kan næppe opgøres. Ved besøget berettes om, at der nærmest var æbler overalt, border, bænke, chartol og senge bugnede af Gravenstenere. Kristens ejendom ville med Kristen finde sit endeligt, når Kristen bliver stedt til hvile på Femø kirkes kirkegård.

Sognerådsformanden

Sognerådsformanden boede i en stor moderne bondegård midt inde i Nørreby. Han havde et aristokratisk udseende og betegnes som en smuk og stolt mand. Han gav Achton Friis en mængde oplysninger om øen, særligt fuglelivet havde hans store interesse - underligt nok var der ingen mågekolonier eller ynglende svømmefugle, men mange agerhøns og man var også begyndt at “indplante” fasaner, som trives utroligt godt på den skovløse ø.

Den sidste af øens fire kæmpehøje så sit endeligt i slutningen af attenhundrede tallet, stenene blev hugget til og anvendt som byggemateriale på øens ejendomme

Festlige lejligheder

På Femø gik man dengang i nittenhundredetyverne ikke af vejen for et bæger, berettes det. Festmåltiderne blev ledsaget og et anseligt antal dramme, 12 - 13 stykker, foruden bajerskøl til at lægge for med.

Kaffepuns sammen med toddyer blev der til slut rundet af med, inden vejen faldt hjem. Det berettes at nøjsomheden så småt var ved at finde indpas dengang - det tror pokker, sæt man nu døde af det og skulle begraves efter datidens traditioner, læs her: “Ved dødsfald findes endnu den gamle skik, at den afdødes pårørende på begravelsesdagen sidder på bænke langs vinduesvæggen i „Stadsstuen hvor liget henstår, og afventer her gæsternes ankomst. De sidder tavse og uden at rejse sig ved gæsternes indtræden, rører sig overhovedet ikke fra stedet under denne modtagelse. På endevæggen bag kistens hovedende er anbragt et stort, sort klæde, hvorpaa der med hvide bogstaver er skrevet: Farvel, kjære Fader (el. Moder, Søster o.s.v.).”

I modsætning til Askø var der kun 5 af øens familier der levede af fiskeriet, de var alle tilflyttere og boede i småhuse. de var i evigt klammeri med øens bondebefolkning, om klammerierne skyldes at de var tilflyttere fortoner sig i det uvisse, men måske.

Overtro

Som på mange andre øer, havde overtroen ofte et solidt tag i befolkningen. Adskillige præster igennem tiderne var oppe mod en usynlig hær af overtro - eksemplerne herpå i beskrivelserne er i mange, særligt er der nogle skrækkelige historier fra midten af syttenhundredetallet - historier som blev fortalt ved det middagsbord som Achton Friis og Johannes Larsen var invieteret til hos præstefamilien på Femø, en middag som præsten krydrede med bibelcitater, citater af Luther og henvisning til Luthers Tishreden (bordsnak), selv om de blev karrakteseret som meget begavede og venlige mennesker, fornemmer man ok et gab eller to fra de to inviterede.

Femø Sønderby mod Nørreby, 19. september 1922

Udsigt fra gammelt hus i Nørreby over "bækkenet" til Sønderby

Arnestedet i Kristen Jensens gårdmed årstallet 1743

Vores indtryk og oplevelser af Femø,

i ord og billeder

Solen tager revance

Man tager en færge, man lader den lægge an i Kragenæs, man kører ombord og 50 minutter efter, er man på Femø.

Årets sidste ø-tur, denne søndag i august hvor solen syntes at ville tage revanche for en ellers sløj formåen i juli og august.

Her i 2023 er det blevet til 7 ø-besøg og vi er nu oppe på at have besøgt 20 færgeforbundne øer her i 2022 og 2023. Vi mangler således 12 færgeforbundne øer, hvoraf de 5 af dem er store - Bornholm, Fanø, Læsø, Samsø og Ærø.

Heldigvis ligger 2024 og 2025 i denne sammenhæng, hen som et ubeskrevet blad og vi ser frem til at besøge de 12 øer vi mangler - ganske vist bliver beskrivelserne af de 5 store øer nok en PIXI udgave, uden så mange detaljer som dem Achton Friis og Johannes Larsen har bragt i det store bogværk, De Danskes Øer.

Tak for at du har læst med, her de sidste par år, nu kommer vores indtryk og billeder fra årets sidste ø-besøg.

Femø shelter og teltplads

Siden vi tog fra Fejø, havde vejret været helt fantastisk. Vi blev næsten fristet til at synge sangen “Septembers himmel er så blå” selv om det kun var den 20. august. Om det er en dag som denne der har dannet inspiration for øens motte “Hvor himlen kysser jorden” er vel ikke usansynligt

Vi havde booket ophold på øens shelter- og teltplads som ligger midt på øen på en gammel idrætsplads, som hvis den stadigt bliver brugt, må danne rammerne for absolutte seniorer, det var i hvert fald ikke mange unge mennesker vi så på turen fra færgen og op til vores overnatningssted.

Pladsen indeholdt fine faciliteter i form af køkken, toilet og badefaciliteter samt tavler med opslag om alle øens herligheder.

Femø rundt

For mange danskere er Femø nok mest kendt for sin kvindelejr, som har været afholdt siden 1971, den har således haft 50 års jubilæum. Vi måtte naturligvis ud at se lokaliteten, vejen derud - en lang markvej, starter tæt ved den idylliske kro. Vi vidste egentlig ikke rigtig hvad vi skulle være forberedte på at se, når vi kom der ud, det var lidt spændene.

Svaret er meget enkelt - bortset fra en halvstor toiletbygning, absolut intet. Intet!

Et bart areal hvor græsset stadig bar præg af, at der har været aktiviteter den sidste uge af juni, aktiviteter som finder sted i en skøn natur med udsigt over Smålandsfarvandet og helt sikkert et sted hvor det fællesskab der hersker på ø-lejren er med til at sikre, at lejren nu har eksisteret i mere end 50 år.

Fællesskab kan et eller andet som modvægt til den individualisering som på mange måder kendetegner nutidens samfund.

Og så alligevel, måske har coronakrisen vagt en vis eftertænksomhed hos mange - også dem i de samfundsgrupper som har den ultraliberale overbevisning, at man skal lade falde hvad der ikke selv kan stå. Underligt var det i hvert fald at iagttage at disse liberalisters faktiske adfærd var, at de gerne lod sig understøtte af fællesskabet, dine og mine skattepenge blev anvendt til at holde hånden under selv de største individualister.

Så hvis der skal uddrages en læren heraf, må det være, værn om fællesskabet du ved aldrig hvornår du får brug for det - gør du ikke dette, bliver du måske en af de alt for mange ensomme individualister, som mangler noget at leve for og ikke af.

Stranden - havet omkring Danmark

Når vi på vores mountainbikes cykler rundt på alle veje, markveje og stier på øerne er det svært at kører forbi en sandstrand uden at vi skal ud at dyppe os. På Femø er der mange dejlige strande. Vi hoppede barmåsede i vandet to steder - vi ville egentlig også have hoppet i på stranden ud for kvindelejren, men strøm og vindforhold havde hvirvlet sandet så meget op, at vi ikke rigtig kunne se hvor vi trådte, hvorfor vandet her måtte undværer vores elegante skikkelser.

Bebyggelse og mennesker

På enkelte huse nær, fremtræder Femøs huse ganske velholdte. Bindingsværk og stråtag er stort set en saga blot. Øens gamle mejeri ophørte i 1963. Bygningerne her fremstod særdels velholdte og lyttede man godt efter, kunne man stadigt hører mælkejungernes karrakteristiske lyde, når jungerne blev langet ind på mejeriet fra den hestetrukne vogn der havde kørt rundt på øens mange gårde og husmandssteder og hentet mælk.

Øens gamle skole, som ophørte i 1989, havde til sidst kun 4 elever og siden da, har børnene måtte med færgen til fastlandet for at modtage undervisning her.

Under vores besøg på Femø var det desværre relativt begrænset hvor mange mennesker vi fik lejlighed til at tale med. Om det var søndagen der blev holdt hellig er nok tvivlsomt, mange huse står hen som sommerhuse og der var mange af disse huses garager der stod tomme hen.

Kun kontant

Sidst på søndagen og efter alle de kilometer vej der var på øen, kom vi forbi havnen, hvor is- og pølsehuset skreg på at betjene os. Et sødt ældre ægtepar som var voldsomt snakkesalige, havde en overordnet politik for deres økonomistyring. Kun kontanter - ingen Dankort eller MobilPay. John forsøgte diplomatisk at forklare, at vi så ikke kunne foretage noget indkøb denne gang. Den ældre dame angav at det er da ærgeligt for os, vi kunne jo bare have kontanter med.

Heldigvis fik Charlotte arrangeret 50 kontante kroner i hånden, via MobilPay og en anden kunde i køen, så var isen reddet.

Damen som hjalp os fra nødens stund, viste sig at have deltaget som fortæller på øens årlige fortællerfestival, dagen i forvejen, altså dagen før vores besøg. Hun var på havnen sammen med festivalens grundlægger og arrangør og det blev til en god snak om det at være professionel fortæller, arrangør, frivillighed og meget andet i takt med at isen viste tegn på smeltende utålmodighed for at blive spist - is skal helst spises inden den bliver kold - varm.

Rundt omkring på øen var øens bænke “omdøbt" til fortællerbænke. Hvis vi havde været på øen under selve fortællerfestivalen, ville vi ved hver af de mange bænke kunne have hørt fortællinger, røverhistorier, monologer og sågar skrøner - såvel om Femø og sikkert meget andet.

Vores beretning fra Femø bærer overskriften om vores indtryk og oplevelser på Femø, fortællerfestivalen og også den kendte jazzfestival skriver vi om, selv om vi ikke har oplevet dem selv, Femøs jazzfestival var blevet afholdt i uge 30, under temaet “Et hav af hygge - frihed, frisind & fællesskab”, bemærk at ordet fællesskab også her går igen.

På Femø og som på rigtig mange øer, er fællesskabet det ord der er limen i et meningsfuldt liv, selv om det var sparsomt hvor mange mennesker vi mødte på Femø, bilder vi os ind at vi kan fornemme fællesskabets betydning for de mindre samfunds eksistens, gid at det også må blive sådan i de større samfund.

Herunder ser vores billeder fra Femø

Shelter og campingplads, på øens idrætsanlæg, Damstrædet

Gode faciliteter ved pladsen, køkken, bad og toilet - meget fin stand

Eventyrstrædet, mellem Sønderby og Nørreby

Kalkmalerier, dateret fra kirkens fødsel og frem til 1939

er det ikke ... jo, det er det Femø Kirkes salmebog

Kirkens skib - også kaldet votivskibe fra omkring 1908

Indre Missions hus, på Femø fra 1932, nu privat bolig