Fejø

I smålandsfarvandet.

Faktaboks om Fejø

Fejø er en ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. En indbygger på øen kaldes en fejbatting.

Øen har to byer: Vesterby og Østerby. Fejø er et helårssamfund med 473 indbyggere i 2019 samt egen skole, daginstitution, købmand, kirke og læge.

Færgen til Fejø sejler fra havnebyen Kragenæs på det nordlige Lolland. Turen tager cirka 15 minutter.

Via en kort dæmning er øen forbundet til den mindre Skalø.

På grund af klimaet er Fejø et godt sted at dyrke frugt. I 1930'erne og frem til 2. verdenskrig sejlede man en del af øens frugthøst til København i pæreskuder og solgte fra kajen i Børskanalen. Denne skik blev genoptaget i 1992 og foregår stadig hvert år henover ni dage i begyndelsen af september.

Fejø blev i 2018 kåret til Årets Landsby.

Kilde Wikipedia

Achton Friis beskriver, at de en morgen ved 7 tiden stod med deres cykler på færgehaven i Kragenæs, for at komme over at besøge Fejø, Fejø som er Smålandshavet største ø når Skalø som er forbundet med en dæmning regnes med.

Begge de to byer på øen var af en imponerende længde, og lignede til forveksling mange andre landsbyer med hvidkalkede ejendomme, røde tage og et meget smukt gadekær.

Som overalt på øen var haverne bovende fulde af frugttræer, den gamle smedje fremhæves - kun afbrudt af ord om vansirende telefonpæle som skæmmer idylen.

Overalt var der det samme væld af haver med frugttyngede træer og undervejs spiste de smørrebrød på Vesterby Kro, som var en af øens traktørsteder, et sted hvor priserne efter datidens forhold var uhørt dyrt. Så Achton Friis forudser at Fejø aldrig bliver noget turistland, med de priser.

Kirken

Achton Friis giver i sin beskrivelse en forklaring på hvorfor kirken ligger meget tæt på kysten så ensom og afsides fra alle øens byer. Det skyldes at kirken for mange år siden også tjente som sognekirke for beboerne på Femø og Askø. Dengang i nittentyverne var kirken svær at aldersdatere, idag ved man at den nok har rødder helt tilbage til omkring 1240, altså mange år før kirkerne opførtes på Askø (omkring år 1500) og Femø (også omkring år 1500).

Folk og fæ

Øen havde dengang i nittentyverne omkring 1200 indbyggere, der var mange forretninger af en hver slags, ligesom det nævnes at der var den vildeste konkurrence mellem de to gæstgiverier i henholdsvis Øster- og Vesterby. Achton Friis skriver: “og de besøges livligt af Ungdommen, der her som andre Steder maaber i Biografteatrene eller gribes af Dansedelirium, naar blot en Grammofon spiller en Negermelodi — ganske som i vor fortrinlige, højt kultiverede Hovedstad. Forsaavidt synes Udvandring ganske overflødig.”

Oprindelig var der færgeforbindelse til Bandholm, fra Fejø. Men borgerne i Vesterby havde netop etableret en ny udskibsninghavn som gik til Kragenæs og den samlede overfartshastighed blev reduceret til blot 20 minutter.

Livet på Fejø, dengang i nittentyverne

Kilden til mange af Achton Friises beretninger, på de mange øer, var meget ofte læreren på skolen. Læreren var ofte den der formidlede kontakten til mange af øens beboere, beboere hvoraf adskillige ofte blev tegnet på skitseblokken, såsom bonden fra Vesterby på Fejø. Bonden her var en typisk repræsentant for Fejø ret utilgængelig og noget kantet.

Bonden fra Vesterby, var en af de få bønder som han har tegnet, der ikke faldt i søvn i den stol som de sad i. Livet under fri luft kombineret med meget slid og hårdt arbejde gjorder det ofte svært for den portrætterede ikke at lade øjnene falde i.

Øens mølle dengang i nittentoogtyve var ophørt, efter at den havde kørt på halv kraft et par år. Det game gæstfrie møllerpar levede nu en stille tilværelse baseret på det den store urtehave kunne give af afkast , suppleret med lidt hønsehold og det der måtte stå på bogen. Det gamle møllerpar var det sidste par i generationer der har drevet møllen. Møllen vides dengang at have været mindst 200 år gammel.

Farende skærsliber

Med til folk og fæ, hører også historien om en farende skærsliber som havde sin base i en gammel dæksbåd, der hed “Håbet”. Dens indehaver boede i den hele året, sammen med sin hund, som var af blandet race. Et flydende værksted som sejlede med regelmæssige mellerum, rundt fra havn til havn for at udøve sin profession.

Den samtale som Acton Friis havde med en pågældende skærsliber, må betegenes som særlig - prøv at læs her:

“En Dag spørger jeg ham, om han aldrig har haft anden Hjælp ombord. „Jo—o,“ tilstaar han efter nogen Tøven, „jeg havde jo engang en Husholderske.“

„En Husholderske!" sagde jeg.

„Ja—e, saadan da, hvad man skal kalde det. Den skar rejti’ godt — og ogsaa temmelig længe, for Resten. Men — æ, nej — den gik ikke i det lange Løb. Hun blev en Ragekniv, kortsagt sgu! — Men ingen Roser uden Torne, sa’e Haren, han kyssede Pindsvinet." -—

Han er færdig med at udtale sig om det Punkt. Han lukker Kæberne med et Hak. Og Skærsliber Jens P. Petersen af Dæksbaaden „Haabet" fra Nykøbing sidder en Stund og stirrer drømmende ud over Smaalandshavet. Saa vender hans Tanker pludselig tilbage til Nutiden og Forretningen.

„Ne—ej, som jeg sa’e før og alti’ vil blie ved med — jeg bryder mig ikke om at føjte rundt fra Sted til Sted, jeg holder mig til den faste Kundekreds, det er den der klodser. Og jeg har alti’er holdt mig udelukkende til de Øer, som jeg har!“

„Hvad er det for Øer?" siger jeg.

„Jow, det er Raagø og Askø og Fæjø og Fæmø og saa et Par an’re her af Smaalandene i den vestre Side. An’re Øer kommer jeg ikke til, fe’ ska’ ette paa Opdagelsesrejser! For Resten, engang havde jeg saa smaat tænkt paa at stikke over og lave Samsø. Det ska’ være go’e Folk der. Men saa er jeg kommen i Tanker om, at den er nok for stor — jeg mener, at paa saadan et større Land som den, dér render vel en Bonde rundt med en Slivesten oppe paa Landevejen!"

Vores indtryk og oplevelser af Fejø,

i ord og billeder

Fejø

Efter vores besøg på Askø gik vores smålandshavsodyssé videre til Fejø. Ifølge Google Maps er turen fra Bandholm til Kragenæs, hvorfra færgen sejler de ca. 18 minutter til Fejø, estimeret til 16 minutter så vi ville ankomme hele 4 minutter før færgeafgang.

Det gjorde vi også, selv om der på vejen dertil, var flere bilister med blød hat, som helt sikkert aldrig vil få en fartbøde.

Et æble om dagen

Et gammelt slogan fra frugthandlerbranchen lød “et æble om dagen, holder doktoren fra døren”.. hvis det er sandt, må befolkningen på Fejø være helt utrolig sunde, for hold da op hvor er der mange æbletræer og æbler!

Et andet sundhedstegn på øen, må siges at være det engagement og den kreativitet, man fornemmer. En fornemmelse der bliver verificeret når man kigger i øens brochure “LIVET PÅ FEJØ” - her er listen med små selvstændige erhvervsdrivende nærmest overvældende lang og man fristes til at sætte lighedstegn mellem sådanne forhold og en velfungerende færgedrift.

Ro Naturcamp

…. ja, du læste rigtigt, campingpladsen vi frekventerede hedder Ro Naturcamp. En campingplads, som på en eller anden måde trækker minder frem om en svunden tid, med kollektiver og med børn som spørger hinanden hvor mange fædre de har.

Pladsens målgruppe er teltfolket, men kommer man i tagtelt eller en lille autocamper er man også velkommen. Centralt på pladsen er der fælles spise- og opholdstelte som danner rammerne for fællesskabet.

Vores antagelser om pladsens gæster var nok, at det i nogen grad var nogle flippere, hvor det materielle nok ikke betød så meget.

Derfor var det tankevækkende at iagttage disse teltene “flipperes” bilpark, den vidnede om stor købekraft, så den der antagelse om det materielle faldt noget til jorden, det var i hvert fald ikke billige biler der her stod parkeret.

At stille spørgsmål til ens egne antagelser om sin omverden, er noget af det sværeste i livet - det blev vi her på Ro Naturcamp, mindet om.

Indtryk fra rundturen

Midt på formiddagen blev vores mountainbikes trukket ud af stalden. Øen har mange kilometer vej, så vi skulle holde kæden stram, hvis vi skulle nå rundt af alle veje og stier.

Vi måtte dog stå af sadlen af flere omgange og af flere gode grunde, i flæng kan nævnes:

- Hvidtfeldt Gundersens vingård, hvor vi fik en pragtfuld italiensk inspireret frokost og hvor Charlotte købte en smuk kjole og bluse, farvet i naturfarver fra naturens blomster

- æbler og blommer langs vejkanter, som vi bare måtte smage

- flere boder med alverdens falbydelser

- ejendomme og landskaber, som skulle ses igennem kameraets linse

- den gamle mølle, som er flot restaureret

- Dybvig havn

- et enkelt galleri

- øens smukke kirke

- en dukkert syd for færgehavnen

ja, listen er lang - så vi nåede ikke ud af den forholdsvis lange Andemosevej, den måtte vi tage i bil, inden vi tog fra Fejø.

Skalø

Skalø er en lille ø, som er forbundet med Fejø via en dæmning på ca. 750 meter. Nordvest på øen lå der en beboelse hvortil der hører en privat havn. Hvor kunne det være et skønt sted, men hele matriklen lignede bogstavelig talt, at der var sprunget en bombe! En kæmpe rodebutik bestående af gamle traktorer, gravemaskiner, landbrugsmaskiner og alverdens andre ting - paller, gammelt bygningsmateriale, you name it.

Vi tilhører den type af borgere som til enhver tid vil fastholde at ejendomsrettens ukrænkelighed er et centralt punkt i vores samfundsmodel, men i dette tilfælde kunne man næsten ønske at der var en lille kattelem, så forhold som disse på den nordøstlige side af Skalø aldrig vil kunne blive virkelighed.

Her kommer vi gerne igen

Fejø var faktisk ved at feje benene væk under os, og vi var begge kede af, at vi ikke havde afsat mere tid i kalenderen til vores besøg. Vi kommer der meget gerne igen, så nu er i advaret, jer fejøboere!

Tak for gode oplevelser på jeres dejlige ø.

Herunder ser du vores billeder fra Fejø

Det gamle alderdomshjem, nu center for alverdens aktiviteter

Fejø skole, "satellitskole" under Stenosskolen i Nakskov

Her blev hestene fortøjet, når de skulle beskoes

Fejø kirke, set fra gærdet ud mod kysten

En båd, mage til en Charlotte har haft - Tot

Badebro, sydøst for havnen, her hoppede vi i vandet

Det er nok ikke sidste gang vi er med Fejøfærgen