Avernakø

I det sydfynske øhav.

Faktaboks om Avernakø

Avernakø er en ø i det Sydfynske Øhav. Øen dækker et areal på 5,9 km² og er en del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Avernakø er karakteristisk med den langstrakte form og det stærkt kuperede terræn. Øen er ca. 8 km lang og har 121 indbyggere.

Øen der oprindeligt hed Ar-nache, (Ar = ørn, nache = nakke/sted: "Hvor ørnen bor") var indtil 1937 to øer, dog forbundet med en ca. 700 meter lang, smal landtange mellem Avernak og Korshavn. Mange mennesker har før i tiden lidt druknedøden, når de ville forcere drejet i stormvejr. Under den økonomiske krise i 1930'erne blev der som led i beskæftigelsesarbejdet anlagt en dæmning mellem de to øer og dermed en sikker farbar vej.

Landskabet på Avernakø har igennem historien været præget af mindre landbrug med små marker og talrige vandhuller. Efter at de mange små kvægbrug forsvandt, blev markdriften overvejende ændret til kornproduktion.

Gennem de seneste år er der især kommet flere børnefamilier til. Avernakø skole er dog nedlagt, og øens børn må derfor sejle med færgen til i skolen i Fåborg.

Kilde Wikipedia

Også dengang i nittentyverne kunne talen om det danske vejr, være med til at åbne en samtale. Besøget på Avernakø blev i sin beskrivelse også åbnet med en meget lang beskrivelse af det danske vejr.

Achton Friis skriver blandt andet: “Der er mere „Vejr“ i Danmark i én eneste Uge end ved Rivieraen i et helt Almanakaar! Og er det ikke det, der holder os vaagne i vor altfor søde Tryghed! Kan vi undvære vort Klimas herlige Lunefuldhed, dets barokke Skiften fra Søndenluft til Vestenstorm, fra Morgenens jagende Byger til en Sommernats lune Stilhed! Hvad var vort lille Land uden dette Vejr! —“

Sejlturen til Avernakø tog sin begyndelse i Fåborg. Dagen før afgang hvor forberedelserne blev gjort var vejret næsten helt efterårsagtigt , regnen piskede ned over nogle få fiskere som stod der i deres olietøj og øjensynligt åndede ved hjælp af gæller, men den næste morgen var himlen blå, og da duggen begyndte at dampe - tørnede de ud, med kurs mod Avernakø, sønden om Bjørnø hvor kornet stod i opstillede traver på markerne.

Avernakø By, blev beskrevet som smuk, hyggelig og frodig. Det ene af øens to seværdige “Majtræer” det i Munke, blev tegnet af Johannes Larsen og Majtræet her er rejst permanent - det andet Majtræ har sin plads i Avernakø By Munke , den anden af de to landsbyer på Avernakø, her bliver Majtræet hvert år rejst .

Majtræerne dengang, dannede rammerne for årlige fester, hvor øens ældre beboere samledes for at drikke øl og de unge dansede i en lo i nærheden.

Denne tradition for fest eksistere stadigt, nu her hundrede år efter. Nu er det dog ikke blot de ældre beboere der drikker øl - de unge kan også være med.

Livet på Avernakø, dengang i nittentyverne

Ved Majtræerne blev der i sin tid holdt de såkaldte offentlige stævner, hvor øens bønder samledes og afgjorde vigtige sager. Det berettes hvorledes disse stævner også fungerede som en slags domstol. I det hele taget var forbrydelser nærmest ikke eksisterende på øen. En af grundene var måske den, at hvis man havde begået en mindre forseelse, for eksempel tyveri - vidste alle nok hvem gerningsmanden var og straffen var at man blev “stillet uden for samfundet” ind til man meldte sig selv. Det var en straf som var meget virkningsfuld i et samfund på et par hundrede personer.

Som en kuriositet til dette skriver Achton Friis følgende:

“Men saa skete der det usædvanlige, at der ved et Fejlgreb fra en af Beboernes Side kom Politimesteren i Faaborg noget for Øre om Historien paa en Maade, saa han meget mod sin Vilje maatte blande sig i Sagen. Folk fra Øen blev indstævnede — men der var ikke én iblandt dem, som vilde vidne! Den Sag kendte man skam ikke noget til, det maatte simpelthen være Løgn — man stjæler ikke paa Avernakø, hvadbehager!

— Politimesteren var klog og lod Sagen falde.”

Achton Friis skriver kun meget lidt om øens befolkning og nævner kun nogle få enkeltpersoner i forskellige sammenhænge. Til gengæld beskrives naturen i en meget detaljeret grad, flora og fauna og hvordan denne klare sig på trods af naturens luner og omskifteligheder får mange ord med i beskrivelserne om Avernakø og Korshavn.

Vores indtryk og oplevelser af Avernakø,

i ord og billeder

Avernakø, Langfredag og lørdag

I forberedelserne til årets første ø-besøg, tumlede et pudsigt billede rundt inde i knolden. Et billede hvor Charlotte og jeg stod i blandt en masse kreaturer som skulle sendes på forårsgræs. Da staldporten gik op væltede vi alle ud i friheden, kåde og opvakte. En større opstilling af familier med dannebrogsflag så til med nogen undren, da Charlotte og jeg passerede forbi, ligeså kåde som kreaturerne.

Vi muuuhede dog ikke, men anvendte istedet alverdens andre supperlativer for at udtrykke vores begejstring for at NU sker det.

Foråret, den lyse tid er her, nu skulle kåben kastes væk, luften er så smuk - det bliver så herligt.

TV2 Fyn filmede hele optrinet, som skulle vise sig at blive til stor morskab for de måbende seere. Den stakkels bondemand som havde glæet sig til nogle få minutters berømmelse blev helt forbigået - Charlotte og jeg stjal hele billedet.

Nå, det var trods alt kun fantasien der dannede disse billeder og ikke virkeligheden, der skal dog nok imellem vores venner og bekendte være dem der mener, at kreaturerne tog sig bedre ud end os.

Turen med færgen til Avernakø via Lyø

Turen med færgen fra Fåborg via Lyø til Avernakø udstiller det sydfynske øhav når det er bedst.

Øerne er spredt ud med rund hånd - så man må håbe at kaptajnen har styr på kursen og sømærkerne, når der sejles ud i et zig zag forløb fra Fåborg.

Mængden af færger i denne del af farvandet er mange: Fåborg Bjørnø, Fåborg Lyø Avernakø, Fåborg Søby, Bøjden Fynshav og Søby Fynshav - færger så mange, at Kong Neptun, havets gud, for en stund må fjerne blikket fra de mange havfruer for ikke at kolidere med de mange færger.

Den frivillige havnefoged

Vi havde i god tid lavet en aftale med den frivillige havnefoged på Avernakø, så vi måtte gerne campere på havnen, når blot vi betalte mindste skibs pris. Om det er første gang at Avernakø har besøg af gæster med tagtelt, vides af gode grunde ikke. Men havnefogeden vidste ikke lige hvad et tagtelt er for et gespenst, så det måtte han have en grundig forklaring på, for som han sagde “je vil sgutte ha de der autocampere på min havn”.

Det viste sig, at der var et campingområde i umiddelbar sammenhæng med havnen, det valgte vi, for at få lidt mere læ for vinden på en ellers solskinsrig kold dag.

Efter at vi havde fået etableret os i vores tagtelt og blevet serviceret af den frivillige havnefoged, satte vi os på vores mountainbikes ud på vores første ekspedition på øen. Vi havde ladet os friste af et spændene opslag hos Gitte Ged.

Den gamle skole

Gitte Ged købte den gamle skole for omkring 15 år siden. Som så mange andre steder har Gitte fået sit efternavn, efter det erhverv man driver - I Gittes tilfælde, avl af geder og tilhørende slagtning og forarbejdning af disse klovbærende og stangende skabninger.

Over tid blev arbejdet med gederne suppleret med driften af et lille hotel og spisested “Avernakø Landhotel" og udgør nu fundamentet i Gittes hverdag.

Stedet har til huse i den gamle skole, som ophørte i 1985. De oprindelige klasseværelser blev bliver nu brugt som omdrejningspunkt for stedets restaurant og andre sammenkomster. En kuriositet her var de gamle landkort som var bevaret for eftertiden - lande som Østtyskland, Jugoslavien og Sovjetunionen sprang i øjnene og mindede en om svunden tid.

Friture er forbudt

Vi bestilte to stjerneskud hos Gitte Ged, på Avernakø Landhotel. De var tilberedt på hjemmebagt rugbrød, rødspættefileterne var vendt i rugmel og så var der friske rejer, rogn og hjemmelavet dressing - suppleret med røgede ørredstykker, som en af de lokale Avernakøboere var leverandør af.

Sammen med et glas af husets vin smagte det himmilsk! Måske skulle man overveje, at sende et hint til de folk som tildeler Michelinstjerner - kom til Avernakø, venner.

Stranden

Stranden omkring Avernakø er meget varieret. Navnlig på nord- og østsiden er stranden velegnet for folk med hang til at dyppe sig i bølgen blå, men generelt er vandet og strandene meget indbydende. På Korshavn fandt vi adskellige sten med hul i, de såkaldte hulkoer, et udtryk som stammer fra gamle dage, hvor børnene bandt en snor igennem hullet og legede at stenene var køer.

Bebyggelse

Som på så mange andre danske øer, fremtræder øens huse ganske velholdte. Bindingsværk kan stadig ses på mange ejendomme, hvorimod stråtaget nu er et særsyn. Stråtaget er erstattet af et rigt udpluk af alverdens tagplader, mange sikkert af en alder hvor aspest var med til at sikre en lang levetid.

Achton Friis og Johannes Larsen viste faktisk kun den landbrugsejendom som lå tæt på gadekærdet i deres bogværk, så vores mission om at genfinde og fotografere de miljøer som de skildrede, slap vi let om ved.

I de billeder som vi har taget, har vi lagt vægt på også at vise de bygninger som igennem tiderne har repræsenteret vigtige formål i det daglige liv på øen. Bygninger som kirke, skole, mejerier og forsamlingshus. Det kan syntes underligt at mejerier skrives i flertal på sådan en ø, men der var rent faktisk et mejeri både i Avernakø By og på Korshavn. Mejeriet i Avernakø By var bygget i forlængelse af forsamlingshuset. Det blev opført allerede i 1889 og ophørte så sent som i 1961.

Mejeriet på Korshavn blev stiftet i 1914 og ophørte i lighed med mejeriet i Avernakø By i 1961, så det er altså mere en 60 år siden, at lyden af mælkejunger lød på de gamle mejerier.

Kirken måtte vi, som på alle andre øer også ind og se. Udsmykningen i anledningen af påsken var enkel, men smuk. Påskeliljer ved alteret - og så er der jo lige det der med den fred det giver at træde ind i et kirkerum.

At sidde der, på en af kirkens bænke, mærke roen og se lyset der vælter ind af de smukke vinduer, det kan altså et eller andet, noget vi begge påskønner.

Mennesker

Om det skyldes det relativt kolde vejr, at vi ikke mødte så mange mennesker, skal være usagt her. Under vores besøg var det primært den frivillige havnefoged, henholdsvis tjeneren og værten på Avernakø Landhotel samt købmanden vi fik lejlighed til at stille nysgerrige spørgsmål til.

Så vores beretning her, basere sig på de kilder vi har kunne støve frem, kombineret med den lokale turistforenings hang til at gøre netop denne egn til noget helt unikt, noget som ikke findes andre steder i verden og det gør den vel ret beset heller ikke.

Også på Avernakø er det god skik, at man hilser på alle fodgængere man cykler forbi, eller møder på cykel eller i bil - det gjoder vi naturligvis også omend mængden af biler og cykler ikke er overvældende. Trafikken hjemme i Odense må siges at være en voldsom kontrast til det man oplever på de danske øer. Det er måske en af forklaringerne på hvorfor mange søger til øerne enten for at bo der hele året, eller for at tilbringe tid i det hus som måske har dannet rammerne for tidligere generationer i familien og som nu anvendes som fritidshus.

Gode venner

Et sæt meget gode venner som bor i Fåborg har deres eget skib. De havde (heldigvis) en umodståelig trang til at at komme og besøge os. “Skipperen” har sejlet ud fra Fåborg i omkring 44 år, så han kender i modsætning til Kong Neptun farvandet så godt, at han godt kan nå at få tid til at kigge efter sin havfrue, sin hustru.

Vi mødte dem i Avernakø By hvor vi var inde at besøge et loppemarked indholdende alverdens gamle ting, “Skipper” blev en vandkande rigere, inden vi fandt tilbage til havnen for at få lidt til ganen i form af kaffe, kage og bayersk øl.

Det var så hyggeligt, tak for besøget.

Herunder ser du vores billeder fra Avernakø

Tagtelt og to mountainbikes, set fra oven

I tilfælde af forlis, ophold dig her, så bestemmer du selv hvornår vandet skal komme

Velkommen til, gad vide hvad der er i glassene?

"Skippers" gamle hammer er kommet på loppemarked

Orglet er holdt i samme farver som meget øvrigt inventar og indretning

Kirken som har sin oprindelse tilbage i 1536, med mange ændringer siden da

Kirkens nuværende ydervægge i pudset cement, udført i 1876

Et gravsted fuld af sten formet som hjerter, sikkert et meget elsket ægtepar, hviler her

Utydelig tekst, men titlen på den afdøde er såmænd "Brevsamler"

Specialpædagogisk Behandlingstilbud - en institution på Munkegården

Korshavn, som man kommer til via en dæmning fra Avernakø

Ejendom på den østligste side af Korshavn, der kaldes Mærsk Møllers Hus og ejes i dag af slægten

En af mange stjerner rundt på øen, lavet af de unge mennesker på Socialpædagogisk Behandlingstilbud - stjernen lyser ved hjælp af reflekser og symboliserer det at blive set.

Lidt vest for dæmningen, mange "hulkoer" (stene med huller i)

En af de sidste tre stendysser, her på Troldhøj

Det gamle mejeri i Avernakø By, bygget i forlængelse af forsamlingshuset

Fra Avernakø, via Lyø til Fåborg - her Lyø havn