Orø

I Holbæk Fjord

Faktaboks om Orø

Orø er en ø på godt 14 km², der er beliggende inderst i Isefjorden.

På øen, som har 893 indbyggere, ligger fire byer: Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby, og der er omkring 1200 sommerhuse på øen.

Orø var indtil kommunalreformen i 1970 en selvstændig sognekommune i Holbæk Amt, men er i dag en del af Holbæk Kommune. Orø har Dagli' Brugsen, postbutik, kro, egen læge og skole til og med 6. klassetrin.

Man kommer til Orø med færge fra Holbæk til Brønde (30 min) eller med kabelfærge fra Hammer Bakke i Hornsherred over Østreløb (6 min).

Kilde Wikipedia

Orø havn, bestod den gang i nittentyverne kun af en ca 200 meter lang bro af kampesten, som løb vinkelret ud fra øens sydkyst og ydede kun ringe beskyttelse for skibe når vinden var i det sydlige og sydvestlige hjørne.

Som i så mange andre beskrivelser giver Achton Friis også her udtryk for at husene også her er kedelige og uskønne, kun på øens vestlige side findes et par enkelte fortrinlige, gamle gårde. Dog nævnes det at den rige træbevoksning dækker meget over syndernes mangfoldighed; “Popler, aske, elme og kastanjer gror langs dens veje, i haverne står frugttræer og syrener i blomst, omgivet af hække af ligustrum og tjørn.”

Øens højeste punkt „Møllebjerg", er med sine 30 m det sted hvor der var en vid udsigt over så godt som hele øen og de omliggende farvande og kyster.

Af øens som oftest temmelig lette jorder var ikke mindre end 2200 tønder land under plov og omkring 25 tønder land udgjorde en plantage - på den ellers skovfrie ø. Achton Friis giver udtryk for at øen var alt for dyrket, at der var alt for lidt natur.

Næsby syntes at være den undtagelse der bekræfter reglen, Achton Friis skriver:

“Den lille Landsby Næsby, som ligger ganske nær ved „Østerløb" med sine lune enge ned mod dets kyst, indtager ved sin gammeldags skønhed og hygge en særstilling på øen. Dens gamle bygninger ligger bag stendigerne i de pyntelige haver, som undertiden ligger hævede over vejen i højde med digernes ryg. Elm, ask og poppel og hække af tjørn og ligustrum vokser langs byens veje, og i haverne trives en mængde frugttræer, blandt hvilke vi fandt både morbær-og valnødtræer.”

Achton Friis syntes generelt i alle sine beskrivelser, at være udstyret med et særligt behov for at beskrive mennesker ud fra nogle ofte lidet flatterende termer som for eksempel:

  • store, lyse folk

  • middelstørrelse eller under denne

  • mørke og fremmede typer

  • høje, slanke, lyse piger

  • besynderlige typer, mærkelige vilde skud af fremmed race

  • kulsviere med højst besynderligt ydre

  • tater slægt, med kødfuld næse og gul hud

  • hele familien er meget “sort”

Her i skrivende stund, et hundrede år efter, kan det syntes som om at vi mennesker, på samme måde som Achton Friis, stadig har et behov for at beskrive mennesker ud fra nogle lidet flatterende termer.

Livet på Orø, dengang i nittentyverne

Orøboerne, dengang i nittentyverne, var meget velstillede folk, og der fandtes så godt som ingen virkelig fattige. Der var dengang ikke mindre end halvtreds fiskefartøjer hjemmehørende på øen og under den første verdenskrig kunne disse fartøjer skabe en god indtjening til de familier der havde baseret deres eksistens på fiskeriet.

Det nævnes, at der på det tidspunkt var planer om at få erstatte dampskibsbroen med en ordentlig havn, en havn som fiskerne ville få udbytte af og en havn hvor også Holbæk-damperen kunne anløbe. (Denne blev indviet i 1937, red).

Øen bød dengang ikke på noget specielt rigt fugleliv , ålekragen (skarven) nævnes som værende en meget sjælden fugl, hvilket her hundrede år efter slet ikke længere er tilfældet - måske nærmere tvært imod.

Af andre fugle nævnes derude fra de yderste stenhober stormmåger og terner og på stenhoberne fandtes også evighedsblomst, stenurt, høgeurt og nogle magre stedmodersblomster.

Lidt højere oppe på øen var der på det tidspunkt et vrimmel af blomster: Kobjælde, hulkravet kodriver, armeria, knopurt, smørblomst, oksetunge, stenurt, spiræa, sneglebælg, høgeurt, limurt og mange andre - kort sagt Achton Friis fik her lejlighed til at øse af sit utvivlsomt store kendskab til fugle og fauna.

Mine indtryk og oplevelser af Orø,

i ord og billeder

Efter en herlig fest hos kære venner

Mit besøg på Orø, havde et andet udspring, end min hjemadresse i Odense.

En dejlig sølvbryllupsfest i Haslev hos et sæt gode venner og den fælles morgensang - “Jeg kan mærke håbet”, sad stadigt i erindringen og var med til at fører mig gennem de sjællandske landskaber, hvor der rundhåndet har været delt ud af snoede veje og bakkede og skovrige landskaber, inden jeg nåede frem til kabelfærgen mellem Hammerbakker på Sjælland og Gamløse på Orø.

Det planlagte gode vejr var desværre udeblevet, så turen med færgen blev med regnstænk på forruden og en kølig vind agten på tværs - hvis ellers det giver mening at omtale sådan en vind på en kabeltrukken færge.

Efter en rundtur i bil på øen, ankom jeg til øens campingplads, hvor jeg havde booket plads i forvejen. At jeg havde booket på forhånd viste sig nu at have været helt unødvendigt, da det var sparsomt med antallet af gæster, nu her dagen før, at skolerne skulle starte efter sommerferien.

Campingpladsen ligger på Nørrestængevej, på Orøs vestlige side. Det var ikke en plads, der slog benene væk under en, bortset fra prisen. Pladsen høster ikke de mange anmeldelsesstjerner, hvilket jeg godt kan forstå, pladsen var rodet og dårligt vedligeholdt og værtsparret gjorder bestemt ikke noget for, at man følte sig velkommen.


Der var mange svaler på pladsen og de fløj lavt, hvilket fik mig til at tænke på om der er hold i det der gamle ordsprog om at "Når svalerne flyver lavt, bliver det regn".
Ved opslag viser det sig, at der vitterligt er noget om det, svalerne følger deres bytte, og når luftfugtigheden stiger, søger de flyvende insekter nedad – og svalerne følger efter. Svalerne lever af insekter, som de udelukkende fanger i luften.

Cykelturen rundt på øens adskillige kilometer vej, blev knap så omfattende som tiltænkt da regnen ligesom sugede kræfterne ud af mine ellers gode ben.

Planerne ændrede sig således lidt, da resten af øen på dag to - blev set fra den firhjulede i stedet for den tohjulede.

Indtryk fra min rundtur

Det syntes som om, at hver eneste kvadratmeter er udnyttet på Orø. Jeg har ikke på nogen af de øer jeg indtil nu har besøgt, set så meget agerjord og så mange sommerhuse.

Som det fremgår af Faktaboksen øverst på denne side, er der tale om ikke mindre end 1200 sommerhuse. Man kan ikke på Danmarks Statistik specifikt finde data for “sommerhustætheden”, men jeg tror at et godt bud på førstepladsen må være Orø.

Udover de mange sommerhuse på Orø, er øens bebyggelse et kludetæppe af forskellige byggeformer og skikke - spændende fra mange ejendomme med stråtag til nyopførte funkishuse, med glasfacader fra gulv til loft.

Mange lidt ældre huse, fremstår som slet vedligeholdte, og jeg kom på min rundtur ofte til at tænke på princippet om det for hånd værende søm. Jeg skal undlade at forholde mig til, hvorfor det er sådan - der kan være mange grunde, men helhedsindtrykket fra øen, fik hos mig, lidt ridser i lakken.

Orø har omkring 850 indbyggere, og har egen skole og børnehus. Skolen ligger idyllisk ved siden af kirken. Kirkens indgangsparti har ikke har ændret sig i de hundrede år der er gået siden Achton Friis og Johannes Larsen besøgte øen.

På kirkegården ligger forfatterparret Ida og Bent From - et forfatterpar der skrev morsomme tekster til revyscener og tekster til mange kendte danske kunstnere.

Dagli`Brugsen har et særdeles rigt sortiment og der er på Orø adskillige steder hvor man kan få stillet sin tørst og sult, blandt andet i den gamle købmandsgård som nu tilbyder alverdens herligheder - stedet hedder BINGS ORØ.

Herunder ser du mine billeder fra Orø