Hjarnø

I Horsens Fjord.

Faktaboks om Hjarnø

Hjarnø med 117 indbyggere (2021) er en moræneø som ligger i mundingen af Horsens Fjord, med et areal på kun 3,2 km². Øen er overvejende flad og det højeste punkt er 7 meter. Navnet Hjarnø stammer formodentlig af det oldnordiske "Hjarni", der betyder terrænforhøjning. Der er bilfærgeforbindelse mellem Hjarnø og Snaptun. Turen tager ca. 7 minutter. Færgen har 29 daglige afgange.

Øens landbrugsejendomme ligger langs den øst-vest-gående vej. I nærheden af færgelejet, ligger Hjarnø Kirke fra omkring år 1500. Forsamlingshuset som ligger på hovedvejen midt på øen ved siden af det tidligere mejeri, har en stor sal med plads til ca. 100 personer til spisning og en lille sal med plads til ca. 20 personer.

Erhverv

På grund af den gode færgeforbindelse, har mange af Hjarnøs beboere arbejde på fastlandet. Hjarnø lokalråd arbejder med at øen vedbliver med at være en bæredygtig helårs-ø, hvor der er gode eksistensmuligheder og at turistbesøget reguleres på en måde, så naturværdier og miljø ikke belastes.

For 200 år siden var mange af øens mænd søfolk på langfart. I nutiden er landbruget det vigtigste erhverv. I dag er der et firma, der reparerer emaljeskader, en café, en campingplads, en efterskole, et galleri som har åbent i sommermånederne og aktive landbrug.

11 beboere dyrker i fællesskab en vinmark på ca. 4000 m² med plads til ca. 1200 vinstokke på Hjarnøs sydvendte side. Målet er at lave vine af god kvalitet.

Kilde Wikipedia

Livet på Hjarnø, dengang i nittentyverne

Achton Friis beretter at en god del af Hjarnøs unge for en menneskealder siden meget ofte stod til søs, men da mange af de unge sømænd forliste tyndede lysten til sømandslivet ud og det blev erstattet med livet som arbejdere - ligesom øens fiskere også var gået på land der i begyndelsen af nittentyverne.
Øen havde på det tidspunkt omkring 188 Indbyggere, fordelt på 43 beboelser, hvoraf 18 var større og mindre gårde, fordelt over næsten hele øen.
Cirka en femtedel af øens 566 tønder land lå udyrket hen og udgjorde øens odde og overdrev, samt cirka 6 tønderland skov.
Boligerne på Hjarnø dengang, fremstod som typisk østjysk byggeskik, men mange af bygningerne var meget dårligt vedligeholdte.
På mange af de besøg som Achton Friis og Johannes Larsen havde på de danske øer, nævnes det meget ofte at øernes bygninger var slet vedligeholdte - det vidner om, at livet dengang ikke altid har været en dans på roser og at de surt optjente lønninger, først og fremmest er gået til livets mest nødvendige fornødenheder fremfor at vedligeholde bygningerne.
Øens Kirke var oprindelig en romansk Granitbygning. Ved en Brand i 1804 ødelagdes en del af kirkens træværk og den blev senere i 1877 tilføjet et bindingsværktårn beklædt med zinkplader, hvilket ikke falder i god jord hos forfatteren.

Kapitlet om Hjarnø fylder kun ganske få sider i De Danskes Øer og Acton Friis har da også været sparsom med brugen af pennen når det gælder beskrivelserne af øens befolkning og dens befolkningstyper, faktisk er der slet ingen personer nævnt i beretningen.

Dengang i juni 1922 havde øens bysvaler, særdeles travlt med at bygge reder under gårdenes tagskæg . Verden set fra Hjarnø så vidunderlig ud , når man kiggede syd ud over havnen og ind mod Horsens Fjord. Udsigten gav mindelser om et hollandsk landskab med grønne flader og havarme mellem hinanden.

Hjarnø, set mod Snaptun, den 13. juni 1922

Mine indtryk og oplevelser af Hjarnø,

i ord og billeder

Jens Hansens bondegård

Min første morgen på Hjarnø Campingplads var som at vågne op på Jens Hansens bondegård - den sikkert for længst glemte sang fra min barndom.

Himlen var som en blå kaffekande. Vrinsken fra heste, skryden fra æsler, kaglen og galen fra høns og muhene køer blev akkompagneret af lyden fra fugle - råger som har bygget deres redder i de høje træer ikke så langt fra campingpladsen, solsorten, stæren, duerne, viltre svaler, bogfinker og den allesteds nærværende måge og sikkert også mange andre fugle.

Campingpladsen, ligger lige midt på øen, skråt overfor den gamle brugsforening, som eksisterede fra 1913 til 1973.

Campingpladsen fremstår særdeles velholdt, med moderne faciliteter af enhver art, ligesom der er tilknyttet en mindre butik, med det mest gængse varesortiment og skulle man få problemer med “iskiosknerven” så kan jeg oplyse, at de har en helt vidunderlig hjemmelavet flødeis.

Min tur rundt på øen blev som altid gjort på min mountainbike. Hjarnøs geodætiske udformning overflødiggjorde brugen af gearskiftet - hele øen kan gøres på den samme klinge, der er ingen steder hvor sveden springer frem som følge af fysiske udskejelser.

Til gengæld var varmen, denne lørdag den 25. juni 2022 nærmest subtropisk, så det var nyttigt at min drikkedunk var tanket op. På min vej rundt på Hjarnø var der mange steder hvor jeg fik lyst til at stoppe op og blot nyde det kulturlandskab som Hjarnø og indsejlingen til Horsens Fjord består af. På Hjarnøs nordside er det Alrø der toner frem, kigger man mod vest, kan Horsens nye havnefront skimtes - hvis man påskønner firkantede byggerier er havnen her attraktiv.

På vejen rundt støder man på boder hvorfra der sælges alt lige fra Hjarnø øl, Hjarnø vin samt hjemmegjort marmelade, fremstillet på lokale bær - alt sammen økologisk, naturligvis. Skulle man lige stå og mangle friske nyopgravede kartofler eller friskplukkede ærter, er der også råd herfor, alt sammen klares med kontanter eller MobilPay.

Badeliv i lagunen

I en af Johannes Larsens tegninger fra Hjarnø, har han tegnet Hjarnø Kirke. Tegningen er udfærdiget, på det der i dag i folkemunde kaldes for lagunen. Området er helt usædvanligt og tilsyneladende et yndet udflugtsmål for mange motorbådssejlere og øvrige gæster på øen. Lagunen er ideel for børnefamilier, vandet er helt klart og bunden består af det rene sand, så ud på eftermiddagen, nød jeg at være badegæst og jeg blev dyppet flere gange i det klare vand, til lyden af “Børge og Lille Lasse”.

Pølsekrogen, Børge og lille Lasse

Pølsekrogen på Hjarnø, er ikke bare en almindelig pølsevogn, men i virkeligheden et veritabelt udendørs “brunt” værtshus, hvoraf nogle af gæsterne givetvis bidrager positivt til indtjeningen i den branche, der fremstiller produkter indeholdende alkohol.

Overfor pølsevognen var der opslået et telt med en lille scene og det var herfra at musikken lød, imens jeg var ude at bade i lagunen sidst på eftermiddagen..

John Mogensens sange og tekster lød til, at være blandt orkesterets favoritter - herunder “Karl Herman & jeg”.

Jeg valgte at lægge fordumsfuldheden lidt på hylden på min aftentur. Jeg holdt ind og fik et glas vin og en snak om stort og småt med flere af gæsterne - om livet på Hjarnø, livet i det hele taget, om planerne for en kommende havneudvidelse og hvilke orkestre der kommer næste gang og skal underholde, det havde værten ikke helt styr på.