Det var min far der i sin tid vakte min interesse for de danske øer.
Far og mor var flittige brugere af det lokale sognebibliotek.
Jeg husker stadigt hvordan min far i stor andægtighed lånte det første bind af Achton Friises - De Danskes Øer.
Den lokale førstelærer som også varetog bibliotekarrollen på det bibliotek, som havde til huse på skolen, havde bemærket min fars interesse for den danske geografi og historie og han var den som anbefalede far det digre værk af Achton Friis.
Jeg husker stadigt hvordan det digre værk lå på fars sengebord, når jeg kiggede ind i far og mors soveværelse – heldigvis for min far og siden mig, var den nedre margin i bøgerne (sidefod) meget høj, så man kan læse bogen ved at have bogen hvilende på brystkassen.
Meget senere i mit liv, i slutningen af nittenhalvfjersene og begyndelsen af nittenfirserne fandtes der stadig bogsælgere som gik fra dør til dør for at sælge bøger. Den gode sælger fra Grafisk Forlag ramte lige ind i min sjæl, da han i sin tunge udvalgskuffert havde et eksemplar af De danskes øer – da var jeg solgt, eller rettere jeg købte alle bindene af det cirka 3000 siders lange værk De danskes land.
I dag er værket, som så meget andet, digitaliseret og kan findes på www.dedanskesland.dk
Om jeg har læst alle bindene i De Danskes Land fuldstændig minutiøst er nok tvivlsomt, men De Danskes Øer dem har læst fra ende til anden og de har medvirket til, at jeg gennem årene har besøgt rigtig mange af de små øer.
Glæden ved at besøge de små øer er der stadigt, den er faktisk blomstret op, nu hvor mit arbejdsliv er lagt bag mig.
Jeg vil prøve at genfinde de lokaliteter og bygninger som er beskrevet i bøgerne.
Siden nittentyverne
Achton Friis beklager sig mange gange over den forarmelse af det danske landskab, som allerede dengang havde fundet sted, som følge af landbrugets og industrialiseringens fremadskridende vækst og rationalisering. Endvidere bruges betegnelser som “Cementpesten” og “Fyrtræspesten” uendeligt mange gange i de samlede bogværker - begreber og en udvikling som stred mod Achton Friises nationalromantiske livsopfattelse.
Jeg er klar over, at det bliver svært at genfinde ret meget af det landskab og de huse, som blev skildret af forfatteren dengang i nittentyverne.
Alligevel vil jeg forsøge at genfinde de landskaber og huse, som forfatteren har foreviget eller blot nævnt, ofte via nogle særdeles gode fotografier.
Fotografier som kan findes som ”TAVLE” bagerst i bøgerne De Danskes Øer.
Denne side skal således ses som et vidnesbyrd fra De Danskes Øer - hundrede år efter at Achton Friis og Johannes Larsen besøgte De Danskes Øer om bord på Rylen, med henholdsvis Christian Andersen, Hans Stemann Petersen og Niels Svendsel som skippere.
Om Achton Friis
Achton Johannes Friis (født 5. september 1871 i Trustrup ved Grenaa, død 17. december 1939 i København) var en dansk tegner, maler og forfatter.
Efter sin uddannelse som maler blev han uddannet på Kunstakademiet i København fra 1895-99. Han har blandt andet lavet keramik, porcelæn og portrættegninger af danske folketyper.
Som deltager i Danmark-ekspeditionen rejste han i perioden 1906-08 til Nordøstgrønland. Under ekspeditionen producerede Friis et stort antal portrættegninger og landskabsbilleder, samt bogen Danmark-ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906-1908 udgivet i 1909.
Fra 1926 til 1928 udgav han "De Danskes Øer". Ekspeditionen til de 132 øer resulterede i et tre binds bogværk på i alt ca. 1.200 sider. 1932-1933 udgav han "De Jyders Land", 1-2, og 1936-1937 "Danmarks Store Øer", 1-2. Tilsammen udgør værkerne, der under ét går under betegnelsen De Danskes Land, en natur- og kulturhistorisk beskrivelse af Danmark, med tegninger af Johannes Larsen (1867-1961) og ham selv. "Danmarks Store Øer" har også tegninger af Andreas Friis og Knud Kyhn.
Friis modtog Fortjenstmedaljen i sølv. Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Hans søn var tegner og grafiker Claus Achton Friis (1917-1999).
Kilde: Wikepedia
Om Johannes Larsen
Johannes Larsen (Født 27. december 1867 i Kerteminde, død 20. december 1961 sammesteds) var dansk maler. Faderen var købmand, og Johannes voksede op i et kunstinteresseret miljø på faderens købmandsgård i Kerteminde, hvor han havde tætte forbindelser til billedkunstnere som Hans Smidth, Theodor Philipsen samt sin morbror Christian Eckardt og onkel Johan Peter Bless.
Johannes Larsen blev som en række andre fynske malere uddannet på Zahrtmanns Skole.
Den 4. juni 1898 blev han gift med maleren Alhed Maria Warberg (kendt som kunstner under navnet Alhed Larsen). I årene 1901-02 byggede kunstnerparret deres hjem på Møllebakken i Kerteminde. Udover at udgøre en malerisk ramme om familiens liv blev huset et kunstnerisk fristed og mødested for en lang række malere, forfattere og billedhuggere, og det var med til at sætte et markant præg på kunst- og kulturlivet i Danmark gennem en længere periode. Blandt kredsen af de mange malere, der havde forbindelse med Johannes Larsen, kan nævnes Fritz Syberg, Peter Hansen og Sigurd Swane. Huset og de tilstødende bygninger er i dag indrettet som museum under navnet Johannes Larsen Museet.
I sommeren 1925 foretog han sammen med bl.a. Eiler Lehn Schiøler, Henning Scheel og Finn Salomonsen en tur til Grønland for at lave illustrationer til Schiølers bogværk om Danmarks fugle.
Johannes Larsen opholdt sig ved flere lejligheder i Nymindegab og ved Fiilsø i Vestjylland. Han har udført flere malerier af fuglelivet ved Fiilsø. En del af disse værker hænger i dag på Nymindegab Museum, der er en del af Museet for Varde By og Omegn.
Han blev æresborger i Kerteminde i 1947, æresmedlem af Svendborg Amts Kunstforening, Fyens Stifts Kunstforening, Den fynske Forårsudstilling, Maribo Amts Kunstforening, Grafisk Kunstnersamfund, Danske Bladtegnere, Museumsforeningen for Kerteminde og Omegn, Jagtselskabet Fiilsø og Dansk Havjagtforening, var medlem af bestyrelsen for Faaborg Museum, formand for bestyrelsen for museet i Kerteminde samt medlem af det kgl. svenske Kunstakademi i Stockholm. Tildelt Thorvaldsen Medaillen i 1941 og Winkel og Magnussens Æreslegat i 1953.
Kilde: Wikepedia
Se billeder fra Johannes Larsens museum i Kerteminde fra en regnfuld februar dag i 2022, ved at trykke på billedet linket her
Skipperen
På den første rejse i 1921 var det den 87 årige Christian Andersen der var skipper på Rylen.
Skipper levnes ikke så megen omtale i De danskes øer. Achton Friis skriver dog i sit forord til bøgerne: “Rejsen måtte nødvendigvis foregå i egen båd, og til at føre denne måtte vi have en søkyndig mand; altså måtte vi blive mindst tre mand på turen” .
På de efterfølgende togter var det henholdsvis Hans Stemann Petersen og Niels Svendsel der var skippere - alle helt i tråd med det som Achton Friis skriver: “At hvis man vil ha´ en skipper om bord på et lille fartøj som vort, så skal det være en Kertemindefisker”.
På billedet ses den første af de tre skippere Christian Andersen, til højre.
“Rylen” og De Danskes Øer
I 2021 udkom bogen med titlen
Opdagelsen af De Danskes Ørige - “Rylen” og De Danskes Øer.
Bogen er skrevet af Kurt Risskov Sørensen og er udgivet af Østfyns Museer.
Bogen beskriver i et levende sprog, suppleret med mange billeder fra samtiden, hvordan ideen til rejsen opstod, hvordan planerne blev lagt - og således også hvordan alle de praktiske foranstaltninger blev ført ud i livet.
Bogen er absolut værd at stifte bekendtskab med, den kan købes på Østfyns Museums hjemmeside