Venø

Blæsten gik frisk over Limfjordens vande

Onsdag den 17. maj, 2023, gik blæsten særdeles frisk over Limfjordens vande! 10 sekundmeter og i vindstødende op til 14 sekundmeter.

To nætter på Venø lå foran mig, uden min kæreste som havde tusind andre gøremål.

Vejrudsigten så fin ud for torsdagen, så mon ikke nok det skulle blive et par gode dage.

Øens campingplads, lå heldigvis på øens østside, så pladsens træer og beplantninger ydede i nogen grad lidt beskyttelse for den friske blæst.

Udsigten fra min plads, var perfekt. Halvtreds meter fra vandkanten, udsyn til det sydlige Salling, og den en gang så besejlede Limfjord.

Færgen fra Bremdal til Venø, levner ikke plads til de store udskejelser, overfarten tager maksimum 3 minutter, så man skal have et særligt anlæg for at blive søsyg, hvis man når at blive dette på så kort en tur.

På Google, bliver man ofte spurgt om man kender dette eller hint sted. Dette gælder også når man besøger Venø Klit Camping. Jeg skal ikke her redegøre for min bedømmelse - men pladsen ligger pragtfuldt og jeg tror også godt, at jeg med forsigtighed kan sige, at pladsens fastliggere har den egenskab, at de godt ved hvordan øl smager.

Efter en første nat, hvor stormbardunerne tjente sit formål meget vel, vågnede jeg op til næsten vindstille vejr. Blæsten havde ellers natten igennem flere gange afbrudt søvnen, men pyt, torsdag den 18. maj, Kr. Himmelfartsdag var oprindet. Solskin, blid musik på P2 en god kop kaffe og to sprøde og knasende stykker franskbrød - bragte glæden ved forårssolen frem.

Min kusine Birthe og hendes mand Arne, fra Lemvig kanten, skulle komme på besøg til sen formiddagskaffe og gåtur langs stranden inden frokosten, efterfulgt af vandretur rundt på øen, for så at slutte af med med middags på Venø Kro.

Pædagogen

Tagteltet blev endnu engang døråbneren for en snak, med en af øens beboere. Hun kom op på campingpladsen fra stranden, efter en morgenluftningstur med sin hund, en munter engelsk setter , der logrende, kom bærende på en alt for lang gren, som den ikke rigtig kunne tumle . Grenens længde ville helt sikkert umuliggøre en hver passage af et gærder eller havelåge.

Pædagoen var meget nysgerrighed for at se mit tagtelt og det samlede set-up. Hun var nærmest som en åben bog, hun fortalte imellem spørgsmålene om tagtelt, rejseform og reglerne om camping, at hendes kæreste i mange år, har haft en stor stilling, som har krævet meget mere end blot de 37 timer.

Kistebunden hos kæresten er mere end fyldt fik jeg også at vide, salget af en ejendom beliggende på en af Stuers bedste adresser havde også spædet til. Men, der er et men - den helbredsmæssige pris har været høj, alt for høj, fik jeg i en indskudt bemærkning oplyst, alt imens hun tog billeder af mit menageri. 

Kærestens liv havde taget en drejning, livet kræver nu absolut fred og ro - han havde fået et vink med en vognstang om at man ikke skal tage livet for givet og at en væsentlig del af kurren og vejen mod at få det godt igen, er fred og ro - en fred og en ro som den kan findes på Venø.

Pædagogen skulle imidlertid videre, så jeg fik et par anbefalinger om gode gåture, det var tydeligt at hun holdt af øen, sin kæreste og sin firbenede ven.

Besøg og gåture

Min kusine Birthe og hendes mand Arne, fra Lemvigkanten, skulle komme på besøg.

Havde det ikke været for udsigten til dette besøg, var jeg onsdag på nippet til at aflyse min Venøtur på grund af stormen.

Nu her i skrivende stund, er jeg lykkelig for at jeg ikke aflyste min tur. Birthe og Arne er jordens sødeste mennesker, vi fik sen formiddagskaffe efterfulgt af en dejlig gåtur. Herefter frokost med alt godt fra havet og koens yver, for herefter at begive os ud på en noget længere gåtur. Det blev til omkring 15500 skridt på stranden på Venø, altsammen under blå himmel.

At tale med kære og kløgtige pårørende, om det der gør livet værd at leve er måske ikke enhver forundt, men det kan anbefales at samle på nogle "Birthe og Arne" typer, jeg har heldigvis mange af disse i min omgangskreds.

Vi afsluttede dagen, med en middag på Venø Kro, madens kvalitet og stedets betjening, forklarer hvorfor det kan lade sig gøre at drive en kro på en lille ø, i Limfjorden.