Årø

I Lillebælt

Faktaboks om Årø

Årø er en dansk ø med 146 indbyggere (2021) og et areal på 5,66 km². Årø er beliggende i Lillebælt ved udmundingen af Haderslev Fjord, ca. 1,5 km fra fastlandet. Sejltiden til Årø er ca. 7 til 8 minutter og der sejles ca. hver time. Fra den 1. maj 1999 har færgen M/F Aarø sejlet fra Årøsund til Årø. En mindre båd, Magda 3, fungerer som reservefærge. Byen på øen er placeret højt og tæt på havnen, der ikke er langt fra det op til 25 meter dybe Årø Sund. Før i tiden fandtes både mejeri, tysk og dansk skole, slagter, købmand, bager, smed og kro på øen.

Øens højeste punkt er 7,6 m over havets overflade, den midterste del består af en lavning, der mod øst og vest er omgivet af højereliggende arealer. Nord- og østkysten er inddiget, mens sydkysten udgøres af en op til 4 meter høj kystklint med en tilhørende forstrand. Mod øst og vest er der dannet krumoddesystemer, der har gjort nogle småøer landfaste med selve Årø. Hovedparten af Årø er enten opdyrket eller udlagt til græsningsarealer. Træbevoksningen udgøres primært af levende hegn langs veje og markskel samt mindre træbevoksninger ved vandhuller og spredte småskove.

Årø Kirke er en teglstenskirke. Syd for koret er et sakristi og nord for koret et kapel. Mod vest bærer kirken en lille tagrytter med klokke. Kirken blev indviet i julen 1906 og fik navnet "Julekirken". Før den foregik alle kirkelige i skolen, mens de døde blev begravet på kirkegården ved Øsby Kirke på fastlandet. Kirken blev bygget på et areal, som en af beboerne Christian Mortensen havde stillet til rådighed. Han fik derfor en mindesten stillet på Julekirkens kirkegård. I forbindelse med kirkens restaurering i 1970 blev alterbordet og foden til døbefonten fremstillet af et morbærtræ, som havde vokset på øen.

Aarø fyr er fra 1905. Fyret er et 13 m højt jerntårn. Ved overdragelsen i 1920 var fyret forsynet med spritbrænder. I 1921 blev det forandret til et acetonegasfyr og til fyrkarakter med formørkelser.

Havnen er ændret meget i årenes løb. Fra kun at have haft en træbro, som eneste anløb omkring 1900 tallet, kom der senere en betonbro.

Den 1. august 1985 blev skolen nedlagt og bygningen fungerede som bibliotek til 1989. I dag fungerer den som lejrskole med plads til 30 børn, og bruges af skoler i Haderslev kommune.

Kilde Wikipedia

Livet på Årø, dengang i nittentyverne

Bedst som jeg syntes, at have fundet et mønster for forberedelserne af mine besøg til de danske færgeforbundene øer og var kommet til Årø og Barsø, blev jeg som i et andet spil ludo, slået hjem.

Hvad skete der lige her?

Jeg kunne simpelthen ikke finde afsnittet om Årø og Barsø i de digre værker De Danskes Øer - uanset, at jeg et utal af gange og nærmest i desperation kiggede efter i Grafisk Forlags tredje udgave fra 1981.

Jeg tænkte om de hos Grafisk Forlag mon har lavet en simpel fejl ved redaktion og genoptryk, hvis ja, så er loven om forbrugerbeskyttelse og reklamationsret sikkert udløbet, nu her lidt over fyrre år efter mit køb.

Nu tænkte jeg, at det ligesom i Ludo gjaldt om at slå en seksser, komme ud på brættet igen og finde ud af om saxo.com kunne blive min redning. De havde også alle bøgerne med alle øerne - bortset fra Årø og Barsø. Det lignede en tanke, begge øer ligger i Lillebælt og har fra 1864 til 1920 været en del af Tyskland, måske kan jeg finde svaret her.

Måske har Achton Friis og Johannes Larsen planlagt deres rejser medens disse to øer stadigt var tyske og derfor af gode grunde, ikke kommet med i værkerne De Danskes Øer - jeg ved det ikke.

Hvis der er nogle af læserne der kender svaret herpå, så lad mig det endeligt vide.

Så jeg har ikke kunne følge nogle fodspor sat af Achton Friis og Johannes Larsen, men det skal ikke afholde mig fra at berette om mine indtryk og oplevelser.

Mine indtryk og oplevelser af Årø,

i ord og billeder

De lyse nætter

Den 5. maj begynder de lyse nætter. Maj, den måned som den kendte sang “Kom, maj, du søde, milde” så poetisk har sat i ord.

Hvad der bestemt ikke har været typisk for denne maj var, at det var lidt overskyet da jeg sejlede med færgen til Årø, en sejltur, som efter en Frankfurter med brød på havnen i Årøsund, tager 7 - 8 minutter og hvor billetten altid er en returbillet.

Jeg havde planlagt, at benytte og gense øens campingplads. Sidst jeg var der, var i 1990. Så jeg kan ikke påstå, at jeg har overrendt Årø og jeg må også indrømme, at jeg kun meget dårligt huskede noget som helst fra øen - bortset fra fyret.

Havnen

For en generation eller to siden, var havnen på Årø stedet hvor mange fiskekuttere og fiskere havde et udkomme for deres og familiernes eksistens. Bælt og østersøfiskeriet, havde ganske vist set meget bedre dage, men hummerfiskeriet i Kattegat kunne i nogen grad opveje dette, da hummerfiskeriet i Kattegat var givtigt, selv om der var mange fiskere fra de indre farvande om buddet.

I dag er der i følge Udvalget for Landdistrikter og Øer, kun en fuldtids erhvervsfisker på Årø.

Lystbådehavnen som har plads til 80 både er indrettet med alle moderne faciliteter, havnekontor, kiosken Aarøs Perle, toiletter, bad, grillplads og mange bænke og borde.

Stejlepladsen som i tidernes morgen var området, hvor øens fiskere hængte deres fiskegarn op på pæle, for at de kunne blive renset og tørret, ligger desværre hen i et syndigt rod. Det skæmmer i nogen grad førstehåndsindtrykket af øen, hvis man starter sit besøg på øen med at gå hen og se fyret.

Vi var alle ansvarlige

Tilbagegangen i fiskeriet er vi alle ansvarlige for.

Forureningen fra såvel landbrug, by som industri er skabt for generationer siden, det er den vi stadigt døjer med.

Heldigvis har mange miljøhandlingsplaner på mange måder forbedret situationen i vores farvande, men de såkaldte generationsforureninger kombineret med forureningen af den øvrige Østersø, sætter en grænse for optimismen da udvaskningen af tidligere tiders synder vil fortsætte i mange år fremover.

Første rundtur på Årø
På min første cykeltur på øen, faldt vejen forbi Cafe Aarøgaard. En hyggelig café og restaurant hvor værtsparret sad udenfor, sammen med en gæst og nød såvel en kop kaffe som livet.
Jeg syntes jeg havde fortjent et godt glas, indeholdende en liflig drue, så jeg bestilte et sådant og var med inde og hente glasset, i nogle virkelig pæne og indbydende faciliteter.
Jeg slog mig ned ved bordet ved siden af værtsparet og deres gæst. Snakken kom hurtigt i gang - jeg stillede formentlig alle de spørgsmål som de har fået hundrede gange før; hvor mange bor der på øen, er der lys i husene om vinteren, er der mange gæster i caféen og restauranten, hvordan med børn og skole. De svarede tålmodigt og venligt, der er omkring 150 fastboende på øen, mange, ganske vist med grå tindinger, men dog også relativt mange unge mennesker, flere familier med børn.

Som følge af de relativt mange beboere er der også om vinteren lys i mange huse på Årø. Den korte sejltid mellem Årø og Årøsund gør det let at pendle mellem hjem og arbejde på fastlandet. Mange har deres arbejde i og omkring Haderslev, der er gode busforbindelser. Øens børn er siden 1985 taget til Øsby for at gå i børnehave og skole - så det er slet ikke så ilde, som det blev sagt.

Under vores snak stødte et ægtepar fra Fredensborg til, de skulle smage den lokale øl, Fuglsang. Værten talte ikke udpræget sønderjysk, men ægteparret måtte anstrenge sig for at forstå hvad det var værten sagde, da han med et glimt i øjet, serverede de to Fuglsange øl.

Når man besøger Årø, er det ens egen skyld hvis man går sulten og tørstig i seng, øen kan tilbyde ikke mindre end seks serveringssteder. På Cafe Aarøgaard er de kommet godt igennem coronakrisen og de har allerede mange aftaler for sommeren 2022, så de forventer et rigtig godt år.

Brummes Gaard

På min anden dag på øen indtog jeg min frokost på Brummers Gaard.

I Erik Ålbæk Jensens bøger om “Livet på øerne”, som udkom i begyndelsen af nittenfirserne beretter han om mødet med Knud og Mette Brummer. Dengang var ejendommen endnu ikke fredet, som den er nu, men ægteparret har utvivlsomt varetaget vedligeholdelsen af ejendommen på eksemplarisk vis.

Erik Ålbæk Jensen lejede sig dengang ind hos de to, under forhold der formentlig kan sammenlignes med nutidens Bed & Breakfast. Erik Ålbæk Jensen beretter med meget stor respekt om Knud Brummers kolossale historiske viden og interesse og da de efter den første dags færden rundt på øen skulle runde dagen af, skriver Erik Ålbæk Jensen følgende:

Vi blev budt på kaffe den første aften, vi boede i vestenden af det store hus, men sagde nej tak. Kaffe spolerer nattesøvnen.

“Det spolerer også min” sagde Knud.

“Så du drikker heller aldrig aftenkaffe?”

“Jeg drikker altid kaffe hver aften”

“Hvorfor gør du det, når det spolerer din søvn?”

“For at jeg kan læse”, sagde han

Jeg syntes det er så tankevækkende; at et menneske sætter viden og interesser så højt, at han gerne vil ofre lidt af sin nattesøvn - tænk sig, om man kunne have mødt sådant et ægtepar!

Men det er herligt, at deres ejendom nu er fredet og står så smukt.

Fra en gård på Haderslevkanten blev en bullade for år tilbage pillet ned stump for stump og genopført på grunden ved Brummers Gaard, det var en gave fra Haderslev Kommune. En bullade er kendetegnet ved alene at være opført udelukkende i træ, uden brug af søm og skruer

Bulladen - opført uden brug af søm og skruer

Krigens meningsløshed

Her, lidt over 100 år efter Genforeningen blev jeg på min færden rundt på Årø, mindet om at øen engang var tysk.
Dette kommer til udtryk ikke mindst i øens kirke og på dennes kirkegård.
På kirkegården er der stadigt mange gravstene der bærer tyske fornavne og efternavne, ikke mindst gør mindetavlen i kirken et særligt indtryk på en.
Omkring 30.000 nordslesvigere måtte kæmpe på tysk side under Første Verdenskrig. Omkring 6.000 af disse mænd kom aldrig hjem .
De faldne soldater som havde sine rødder på Årø, er mindet i Julekirken på Årø. Kirken blev indviet i julen 1906 og fik navnet "Julekirken"
Som en yderligere påmindelse om krigens forbandelse, er der ved øens forsamlingshus opstillet en mindesten for engelske soldater som faldt for Danmark den 21. juni 1944.
Russerdiget
Som jeg har medtaget i mine beskrivelser fra Bogø, var der mange russiske krigsfanger der under trange kår, tilbragte deres fangenskab på Årø. Mange forsøgte at flygte fra øen, over til Bogø - det neutrale Danmark.
Mange af de russiske krigsfanger blev sat til at bygge eller forstærke Årøs diger, et af Årøs diger blev da også i folkemunde kaldt **russerdiget**.
Her i skrivende stund, kan jeg ikke lade være med at tænke, om man kunne have haft bygget et **russerdige** mellem Rusland og Ukraine, et dige der kunne værne mod en hæmningsløs fremfærd, en fremfærd der som et andet oprørt hav, ikke skåner noget som helst - et oprørt hav der dræber civile - kvinder, børn, ældre ja sågar indlagte på hospitaler.
Gid vanviddet i Ukraine, snart må stoppe og at der må indfinde sig en fred, som den der kan findes på Årø.

Kulturlandskabet

Årø er et udpræget og såkaldt kulturlandskab. Øen er beskyttet af diger i de områder hvor øen er lavest.

Ved åbningen gennem diget mellem havnen og byen er der et stormflodsmærke der markerer hvor højt vandet stod i 1876. I åbningen er der to kraftige skinner som Årøboerne kan lægge med planker og sandsække hvis situationen gør det nødvendigt.

På øens østlige side - Årø Kalv Vildtreservat, er der levested og yngleplads for øens mange fugle.

Ellers er øen agerland, enkelte steder med drænede marker og afvandingskanaler. Øen er fra at være helt skovløs, nu en ø hvor der er lidt “nyplantet” skov, ligesom noget af agerlandet nu er udlagt til sommerhusområder.

På mine billeder herunder har jeg forsøgt med få ord at beskrive hvad det er, jeg har set på mine cykleture rundt på øen.

Jeg har med campingpladsen som udgangspunkt kørt på alt hvad der hedder veje, markveje og stier - det blev til omkring 25 km, tak til Årø.