General 6 — Udsyn fra tagtelt

Bjørnø

I det sydfynske øhav ud for Fåborg

Faktaboks om Bjørnø

Bjørnø er 1,5 km², den er 3,5 km lang og 7-800 meter bred. En gåtur rundt er 7 km og tager ca. 3 timer.
Bjørnø er en kuperet moræne ø. Der er en række høje punkter, Højbjerg på 24 m høj, Milebjerg 22 m, Robberbanke 17 m, Havrebjerg 13 m og Lysbjerg 16 m.
Øen har ca 25 beboere (2019), og der er 22 husstande, og af disse er 10 sommerhuse.
Man kommer til Bjørnø med postbåden/færgen fra Faaborg på 17 min.
Færgen ejes af øens eget færgeselskab, og dens korte overfartstid gør at man kan passe et arbejde på Fyn. Bjørnø har en del foreninger, bla. Færgen, Vandværket, Beboerforening og Bådelaug.

Kilde: Rundt i Danmark

Livet på Bjørnø, dengang i nittentyverne

Achton Friis, var nøjsom med ordene, da han sammen med Johannes Larsen besøgte øen. Seks sider, hvoraf halvanden side udgør tegninger af Johannes Larsen, var hvad det kunne blive til.
Forfatteren er dog betaget af landskabsformationerne. *Højbjerg*, *Milebjerg* og *Lysbjerg* fremhæves da man fra toppen af disse har en fortrinlig udsigt over denne del af det sydfynske øhav.
En besynderlig del af Bjørnø var mængden af vandrotter. De huserede overalt på øen og ikke som på Drejø - kun ude ved digerne eller stranden.
Bjørnøboernes kartoffelkuler, kunne vandrotterne gøre et godt indhug på efteråret og vinteren igennem - de flyttede simpelthen kartoflerne til deres eget forrådskammer.
På Bjørnø var der ikke nogen naturlig fjende for vandrotterne - regn, sne og hård frost efterfulgt af kraftigt tøbrud kunne i nogen grad få has på skidtet.
Rovfugle kunne selvfølgelig også gøre sit til at begrænse antallet af vandrotterne, men kun i ringe grad.
Man forsøgte dengang at importere en ræv til øen, men som der blev sagt, den “drownede” allerede den første nat og så blev det ikke til mere.

Øens sognefoged kunne berette om, at øen bestod af seks gårde og ni huse med fjorten familier og at der var halvtreds beboere på øen.

Tilbage i syttenhundrede tallet forlød det , at øens beboere var en samling forvovne søfolk og fiskere og nogle gudsforgående smuglere, der bestandigt lå i krig på kniven med toldvæsenet.

I nittentyverne var beboerne nu sindige bønder som nærmest forsagede søen og alle dets gerninger, så den søfarende bjørnøbo var et overstået kapitel og var nu erstattet af landbruget - om end nogle husstandsindkomster blev suppleret med lidt fiskeri fra små joller.
Ved et af de yderste huse i byen, stod der i haven en mægtig galionsfigur, forestillende en kvinde, stirrende med åbne og tomme øjne over det frønnede plankeværk. Den er formentlig det eneste minde om fortidens beboeres tilknytning til havet.

Til sidst nævnes Bjørnø Holme som tre små lave polder, der er forbundne med det lange rev som skyder sig ud mod sydøst og hvor fuglelivet er rigt - terner, stormmåger, hættemåger, strandskader og rødben nævnes.

Mine indtryk og oplevelser af Bjørnø, i ord og billeder

Bjørnø eller New York

Færgeturen til Bjørnø lå foran mig og den lille færge, som sejler ud fra Fåborg, tørnede ud præcis kl. 10.00 og var fremme 17 minutter efter afgang.
Ved ankomsten til Bjørnø måtte jeg sande, at marts atter lignede en normal marts dag. Det var hundekoldt og i et kort øjeblik meldte spørgsmålet sig, om jeg var rigtig vel forvaret - nogle af dem der kender mig, vil formentlig sige nej, det ville de nu nok også gøre, om det var en skøn sommerdag jeg tog afsted. Jeg besluttede mig dog for at tænke positivt og lynede jakken helt op og gjorder hætten klar til at blive slået op.
Min travetur rundt på Bjørnø startede med at gå mod sydvest. Ved en af de første ejendomme blev jeg et øjeblik i tvivl om det her var Bjørnø eller indsejlingen til New Yorks havn, i hvert fald stod Frihedsgudinden og spejdede ud over vandet. Et dansk flag isat faklen overbeviste mig dog om, at det her var porten til Bjørnø og ikke porten til USA.

Bortset fra landskabsformationerne, var der ikke noget konkret at gå efter fra bøgerne De Danskes Øer. Men pyt, en smuk natur og flotte udsigter er med til at stemme sindet i dur.

Det med landskabsformationerne skulle vise sig at holde stik, morænelandskabet er noget helt særligt og viser sig som et sjældent kuperet landskab overalt på øen.

Udsigten overalt på øen er selv i skyet vejr enestående. Dyreborg, Knold, Avernakø og Korshavn ligger et stenkast væk og kirken på Avernakø og i Horne og Diernæs på Fyn, udgør vigtige navigationspunkter for den sejlads der finder sted i det omgivne farvand.

Ved kysten på den sydvestlige ende, virker det nærmest som om at skibene sejler oppe på land, så tæt sejler de på øen. På øens sydlige sider rejser der sig høje skrænter - her kan man tydeligt aflæse morænelandskabets karakteristika. Enkelte steder har der nyligt været jordskred, så pas på, følg advarselsskiltene, gå ikke for tæt på kanten.

Digesvalerne de bekymre sig nok ikke om jordskred, så hvis der er nogle digesvaler der læser med her, skal jeg hilse og sige at der er masser af redehuller i skrænterne, i er velkomne - dog ser vi helst at i kommer som par, for én svale gør jo ingen sommer.

Måske en skrøne

Når man traver på den nordøstlige del af Bjørnø, ligger Fåborg med dets markante klokketårn ganske tæt på. Fåborg har igennem tiderne været det sted hvor Bjørnøboerne har gjort det meste af deres handel.

Når det var isvinter, gik eller kørte man med kane hen over isen. Bjørnø har under isvintre været et yndet udflugtsmål for mange fynboer.

En gammel historie dukkede under mit besøg op i min erindring: “En landmand blev af sin hustru sendt til Fåborg under en isvinter, for at gøre koloniale indkøb i en af byens købmandsgårde. Da landmanden bad om, at få rede penge med, sagde hustruen klart nej, du må bede om at få kredit, for jeg vil ikke risikere at sende rede penge med dig, hvis du skulle gå igennem isen”

Medaljens bagside

Efter en tur rundt om øen nærmede jeg mig revet, der som en lang tynd tange danner ideelle forhold for rigtig mange fugle. Umiddelbart efter revet, dukker de første huse op - på læsiden af øen, huse med en pragtfuld udsigt ind mod Fåborg.

Efterhånden nærmede jeg mig Bjørnø By, fyldt med gode indtryk.

Men en hver medalje har også en bagside. På vejen passerede jeg et område fyldt med alverdens gammel skrammel, liggende hulter til bulter - et syndigt rod. Hvad mere underligt er, at der tilsyneladende er mulighed for ophold her, måske med overnatning i området, jeg ved det ikke. Men jeg ved, at det lige satte lidt skår i helhedsindtrykket, af en ellers dejlig ø.

Resten af Bjørnø By placere sig i øvrigt på forsiden af medaljen, rigtig hyggelig. På vejen mod færgen kom jeg forbi den gamle skole, som ophørte i 1960.

Det var dejligt at være på Bjørnø, om end koldt og blæsende, men jeg kommer gerne igen.